Energivejlederkursus og ZERObolig Håndværker på EUC Syd

Energivejleder

EUC Syd udbyder Energivejleder klimaskærm i uge 12 (20. - 22. marts) og Energivejleder Installationer i uge 18 (1. - 3. maj). I kursusforløbet omkring installationer er ca. 80 % af kursusemnerne relateret til varme-/installationsområdet og ca. 20 % relateret til bygnings-/klimaskærmsområdet. Derfor henvender dette kursus sig typisk til udførende håndværkere/el- og vvs installatører, som beskæftiger sig med bygningens energitekniske installationer.

På kursusforløbet omkring klimaskærm er det så omvendt, dvs. at ca. 80 % er relateret til bygnings-/klimaskærmsområdet og ca. 20 % relateret til varme-/installationsområdet. Derfor vil det typisk være udførende håndværkere/byggeentreprenører, som beskæftiger sig med selve bygnings- og klimaskærmsdelen, der vælger dette kursusspor.

For begge kurser gælder det, at det gennemføres over tre sammenhængende dage. Heraf to dage med teori/case/øvelser og diskussion med grundlag i energihåndbogen. På tredjedagen gennemføres praktiske øvelser i udvalgte bygninger med henblik på indøvning og forankring af håndbogens eksempler på energiløsninger.

Deltagerne får et kursusbevis, som forudsætter, at man har deltaget på hele kurset. Prisen pr. kursus er 7.000,- kr. ekskl. moms og udbydes i samarbejde med Teknologisk Institut. Tilmelding kan ske til Conni Jakobsen, Uddannelseskonsulent, EUC Syd på tlf . 5131 5530 eller mail: coj@eucsyd.dk.


ZERObolig Håndværker


I ugerne 10 og 11 udbyder EUC Syd ZERObolig Håndværker, der består af 5 dages undervisning sammensat af 5 udvalgte AMU-kurser. Deltagerne kommer rundt om både energioptimering, dampspærre, bygningsreglementet, kundeservice, tværfagligt samarbejde samt kvalitetssikring. Kursusforløbet vil tage udgangspunkt i praksis og baseres på aktiv deltagelse og erfaringsudveksling. Forløbet foregår på EUC Syd Sønderborg i ugerne 10 og 11.

Der udstedes personligt "certifikat" til den enkelte håndværker ved gennemført kursusforløb.

Tilmelding hertil skal ske på et af nedenstående link:

Murer/tømrer

VVS/El

CJ

29. februar 2012

Cookiepolitik