Augustenborghallerne sparer på energien og får GREEN KEY


Overrækkelsen af GREEN KEY til centerleder Erik Gade

Flaget gik fredag den 3. februar 2012 til tops, da Augustenborghallerne modtog GREEN KEY diplomet. Horestas Jørgen Mosbæk overrakte det ved en reception i Kultursalen.

Diplomet er beviset på en omfattende evaluering af hallernes energi- og miljøindsats, som bl.a. har omfattet energirapport, fordringer af hallernes klimaskærm og installationer. Men dette er blot starten, om kort tid skiftes belysningen i kantinen til LED og der spares yderligere på energien!

En budcykel, som personalet skal anvende til små-ærinder, indgår i certificeringen og markerer GREEN KEYs grønne fingeraftryk.

Kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt roste hallerne for deres fremsyn og opfordrede andre idrætsanlæg og turisme-aktører i Sønderborg-området til at følge trop. Det samme gjorde ProjectZeros Peter Rathje, som påpegede at certificeringen er helt i ProjectZeros ånd og at indsatsen viser hallernes ansvarlighed PÅ VEJEN MOD NULLET.

Tak til Erik Gade, der som centerleder har været den drivende kraft i certificeringen. Vi håber, at mange flere vil blive inspireret til en tilsvarende indsats.

Læs mere om GREEN KEY på www.green-key.dk.

Læs mere om 2012 kriterierne for at blive GREEN KEY certificeret som idrætsanlæg.

PR

7. februar 2012



Den nye GREEN KEY budcykel



Augustenborghallerne



GREEN KEY diplomet

Cookiepolitik