ProjectZeros budskaber TV-eksponeret live til 200 mio. kinesere

Mr. ZHANG Xinsheng, formand for ECO-Forum Global afrapporterer konferencens konklusioner

ProjectZero og Danfoss China optrådte hånd i hånd på ECO-Forum Global 2012 konferencen i Guiyang/Kina og de danske budskaber blev udsendt live på landsdækkende kinesisk TV - oveni købet med genudsendelse.

Årets store kinesiske konference for bæredygtig byudvikling fandt sted den 27.- 29. juli i den kinesiske millionby Guiyang, beliggende smukt i 1200 meters højde i det sydlige Himalaya. Guiyang vil være kinesisk rollemodel for kinesiske ECO Cities (bæredygtige byer) og lagde by til årets ECO-Forum Global, som tiltrak næsten 1.500 konference-deltagere fra hele Kina samt en række oplægsholdere fra resten af verden.

De 3 konferencedage var tætpakkede med panel præsentationer og diskussioner om byernes ECO udvikling, ECO undervisning, ECO entrepreneurship, ungdommens rolle etc. Konferencen gjorde også status på den kinesiske deltagelse i Rio+20 konferencen og sluttede med en direkte TV-transmission om MEGAcities & SmartCities samt de udfordringer der knytter sig til bæredygtig vækst.

ProjectZeros Peter Rathje blev tildelt rollen som extern expert i den 1,5 timers direkte TV-udsendelse, som skønnes set af ca. 200 mio. kinesere.

Udsendelsen kan genses her

Også den lokale og regionale presse i Guiyang eksponerede konferencen med daglige nyhedsreportager i både TV og aviser. Her kom de danske løsninger og erfaring i spil igennem interviews med både Alfred Che, Danfoss China og Peter Rathje.

ProjectZero og Danfoss China var inviteret med som oplægsholdere. En invitation som kom i stand i forbindelse med borgmester Aase Nyegaards delegationsrejse i april 2012, hvor delegationen mødtes med konferencens formand mr. ZHANG Xinsheng, som også er tidligere kinesisk vice-undervisningsminister.

Læs mere om ECO-Forum Global på konferencens hjemmeside

PR
13. august 2012
Alfred Che, kommunikationsdirektør i Danfoss China interviewes af den regionale TV-station

12. august 2012



Til en bæredygtig by hører naturligvis affaldssortering



Byfortætning - der bygges højt og tæt i Guiyang



Borgerinvolvering på kinesisk



Bæredygtig byudvikling forudsætter nytænkning

Cookiepolitik