Grøn fjernvarme-ledning på Als sikret gennem massiv opbakning på generalforsamling


Transmissionsledning på Als

Transmissionsledningen vil spare Sønderborg-området for 400.000 ton CO2 over en 20-årig periode og dermed bidrage aktivt til ProjectZero visionen om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029.

Sønderborg Fjernvarme har i tilslutning til omlægning af brændsler til geotermi, solvarme og flis udarbejdet et forslag til en Alsledning, som skal bringe grøn fjernvarme fra centerbyen Sønderborg til Nordborg og undervejs forsyne bl.a. Danfoss og Linak. Forslaget bakker op om kommunens Varmeplan Sønderborg.

På den ordinære generalforsamling tirsdag den 17. april godkendte generalforsamlingen oplægget med massiv tilslutning og bestyrelsen kan nu udarbejde detailforslag med henblik på projektrealisering i 2014/15.

De 164 fremmødte andelshavere fik på generalforsamlingen også en grundig opdatering på status for de igangsatte investeringer som ifølge formand Frede Truelsen vil sikre andelshaverne både billig varme og gavne miljøet. Der var både ros og kritiske spørgsmål til bestyrelsen og andelshaverne kunne glæde sig over årets driftsresultat på + 15 mio dkk samt at Sønderborg ligger i landets top 10% med billigste fjernvarme.

Det øgede aktivitets- og investeringsniveau har øget beskæftigelsen i selskabet samt hos underleverandørerne.

ProjectZero-fondens formand, Peter M. Clausen, bakkede op om fjernvarmeselskabets aktiviteter gennem sin deltagelse på generalforsamlingen.

PR

18. april 2012

18. april 2012



Stikord om Alsledningen



Sønderborg Geotermi



Steffen Moe i samtale med Peter M. Clausen

Cookiepolitik