God opbakning til cykelkampagne

7 cykelhandlere fra hele Sønderborg-området var med i årets cykelkampagne i uge 13 & 14, og rigtig mange borgere benyttede lejligheden til at få gjort cyklen forårsklar og lade bilen blive hjemme i garagen.

Kampagnen Få din cykel gjort forårsklar til spotpris er et led i forbedringen af den CO2-neutrale transport i Sønderborg-området. For at få flere borgere til at tage cyklen er det vigtigt at skabe gode rammer for cyklismen.

Sønderborg Kommune anlægger en ny cykelsti om året, og forbedrer derved mulighederne for fornuftige cykelruter, og med flere nye cykelstier i hele kommunen er det oplagt at tage cyklen - et godt CO2-frit alternativ til bilen.

Etableringen af cykelstierne er et led i kommunens handleplan om at blive den mest cyklende kommune i Sydjylland senest i 2028.

LJ
24. april 2012

24. april 2012



Cookiepolitik