ZERObolig på boligmesse


ZERObolig på boligmesse

- find os i Kultursalen på messen "Gør din bolig bedre" i Augustenborg hallerne den 8. & 9. oktober

ZERObolig giver dig muligheden for at blive inspireret til, hvordan du kan bo billigere, bedre og mere klimaklogt. Mød ZERObolig og en række samarbejdspartnere og få masser af gode ideer til, hvordan du opnår en bedre energirenovering i din bolig.

Mød Charlie og Susie
Med omtanke for både pengepungen og klimaet, er det muligt at rykke din bolig op i en højere energiklasse. På messen er der mulighed for at møde ZEROboligs energivejleder Charlie og Susie fra Videncenter for energibesparelser i bygninger, som kan hjælpe dig på vej til at tænke på husets forbrug af energi ved renovering.

Få et gratis inspirationskatalog
ZERObolig lancerer et helt nyt inspirationskatalog med forslag til energirenovering af et parcelhus, en murermestervilla og et stuehus. I kataloget er det boligejernes og arkitekternes løsninger, der er i fokus. Kom forbi vores stand og få et gratis katalog med hjem og deltag i konkurrencen om 5.000 kr. byggematerialer fra BYGMA.

Vi giver 15 min. gratis arkitekthjælp
Hos ZERObolig giver seks lokale arkitekter - CREO arkitekter, JKA-Arkitekter, Arkitektkontoret 96, Botjek, Blaavand & Hansson A/S og KL-bygningsrådgivning - 15 min. gratis arkitekthjælp. De er alle efteruddannede energivejledere og ved både, hvordan man får en bedre bolig og samtidig sparer på energien.
Kom med et billede eller tegninger af dit hus og få en arkitekts vurdering af mulighederne for ombygning/renovering - ganske gratis!

Kommunen kommer også
Og skulle du være i tvivl om de kommunale planforhold i dit boligområde, er der hjælp at hente hos Sønderborg Kommune, som besvarer dine spørgsmål hos ZERObolig i Kultursalen.

En hel ny simpel energi- og indeklimaløsning
VELUX Gruppen og Danfoss er gået i spidsen for at skabe en integreret og simpel energi- og indeklimaløsning ved navn Solar Solution, og som omfatter ovenlys, solceller, solfangere, ventilation, styring og/eller varmekilde i indbyrdes samspil. VELUX Gruppen og Danfoss søger konkret op til 5 parcelhusejere i Sønderborg-området, som ønsker at være pionerer for Solar Solution og få løsningen integreret i egen bolig. Besøg også SOLAR Solutions i Kultursalen og hør nærmere om ideen bag Solar Solutions.

Hvem kan bygge den hurtigste minibil?
Børn og andre barnlige sjæle får rig mulighed for at udfordre hinanden i udvikling af fremtidens bil både lørdag og søndag. Danfoss Universe står for ZEROboligmessens underholdende trækplaster, hvor I skal designe og konstruere jeres egen windracer lørdag og miniracer om søndagen. Alle fremtidsbiler deltager i skarp konkurrence mod hinanden hver halve time og der er præmier på spil!
Og hvem vil ikke gerne selv prøvekøre fremtidens transportmiddel?

Segway er ikke kun forbeholdt de modigste, den kan håndteres af alle. Besøg ZEROboligs stand og prøvekør en segway.

LJ

Cookiepolitik