Sådan deltager din virksomhed aktivt i ProjectZero visionen


Sådan deltager din virksomhed aktivt i ProjectZero visionen

Tirsdag d. 27. september 2011 er der opstart på ProjectZeros fjerde ZEROcompany hold når et nyt Klimaledelsesforløb skydes i gang. Der er stadig stor interesse for programmet og det store netværk af virksomheder der deltager.

Mere end 70 virksomheder deltager i ProjectZeros virksomhedsprogrammer ZERObutik og ZEROcompany og går dermed forrest i visionen om et CO2-neutralt Sønderborg-område senest i 2029. Mange butikker står nu i kø for at få besøg af ProjectZeros energivejleder og blive certificeret som ZERObutik (læs mere her og her) og der er ligeledes stor interesse for at deltage i ZEROcompany programmet.

For at deltage skal virksomheder enten præsentere en ambitiøs og gennemarbejdet Klimastrategi med konkrete reduktionsmål på egen hånd, eller deltage i et klimaledelsesforløb hvor de vil blive guidet igennem de nødvendige øvelser og får den fornødne viden. Der er stadig få ledige pladser på næste forløb, så skynd dig at kontakte ProjectZero hvis din virksomhed er interesseret i at deltage.

Bedre business, fornuftig forretning og brugbare besparelser

ZEROcompany programmet og de deltagende virksomheders energibesparelser er ikke kun godt for klimaet og ProjectZero visionen, men også godt for virksomheden og hele Sønderborg-området. Her på ProjectZeros hjemmeside har været gentagne historier om ZEROcompanies der ikke bare finder flotte besparelser, men også skaber bedre business.

Igennem ZEROcompany programmets Klimaledelseforløb får virksomhederne uddannet en klimaansvarlig der kan finde konkrete besparelser, inddrage medarbejdere, kommunikere om virksomhedens indsats og hjælpe med at formulere virksomhedens langsigtede klima- og energistrategi.

Kontakt projektleder Christian Eriksen for mere information: christian.eriksen@projectzero.dk eller tlf. 20 73 89 43.

Deltagerne i ZEROcompany programmet er Linak, Danfoss, ABENA, Sønderborg Kommune, aCon, Servodan, Helsam, Alsion, Sønderborg Værktøjsfabrik, Sloth-Møller Rådgivende Ingeniører, Danfoss Universe, Eegholm, DFT-Presswork, PAJ Systemteknik, Lodam Electronics, Esbensen Rådgivende Ingeniører, Kontor Syd, EUC Syd, Nordals Idrætscenter, Auto Lindevang, N. H. Jespersen, Thybo Køleteknik, J. F. Fabrikken J. Freudendahl, Broager Sparekasse, Gammelmark Strandcamping, LM Sign, PKS Engineering, Møldrup Elservice, Sønderborg Lufthavn, Cimber Stirling Sønderborg, Air Alsie, Skærtoft Mølle, Sønderborg Erhvervs og Turistcenter, Drejby Strandcamping, Scandic Hotel Sønderborg, Hotel Sønderborg Garni, Lærkelunde Camping og Sønderborg Kommune - Kultur og Udvikling.



Cookiepolitik