Masser af sol, hygge og økologi på Skærtoft Mølle


Masser af sol, hygge og økologi på Skærtoft Mølle

Det osede af god stemning da Skærtoft Mølle i weekenden den 3. - 4. september afholdte deres Brød- og Madfestival.

Programmet bød på to dages madfest over temaet "Franske fristelser", og for festivalgæsterne var der mulighed for at handle på det store høstmarked, hvor økologiske producenter fra både Danmark og Tyskland havde deres salgsboder.

Blandt alskens kulinariske lækkerier var ZERObolig repræsenteret med egen stand, hvor det var muligt at få vejledning i hvordan en bedre energirenovering i egen bolig kan opnås. ZEROboligs energivejleder Charlie Lemtorp introducerede de mange gæster til ZERObolig og benyttede lejligheden til at få en snak om deres bolig, og give inspiration til hvordan det er muligt at bo billigere, bedre og mere klimaklogt.

ZERObolig tilbyder gratis energivejledning for boligejere i Sønderborg Kommune, og der blev i weekenden indgået mange aftaler om besøg hos boligejere.

På ZEROboligs stand var det muligt at vinde for 12.000 kr. isolering ved at deltage i en konkurrence. Dansk Isolering i Aabenraa var sponsor for den flotte præmie, og den heldige vinder blev:


Christian Johansen, Sønderborg

- Som nu kan gøre brug af præmien i sin bolig og derved både have omtanke for pengepungen og klimaet.

ProjectZero er med i Nordeuropas største forskningsprojekt om elbiler - TEST EN ELBIL. Ved ZEROboligs stand var det også muligt at se og røre ved en knaldrød lille elbil, som testpilot Martin Jensen, velvilligt stillede til rådighed. Mange mennesker viste interesse for elbilen, og var meget interesserede i at høre mere om hvordan det er at teste dette CO2-besparende køretøj.

VB












Cookiepolitik