Hollywood-skuespiller Connie Nielsen vært ved CSR AWARDS 2011 på Alsion


Hollywood-skuespiller Connie Nielsen vært ved CSR AWARDS 2011 på Alsion


Skuespiller Connie Nielsen optræder sammen med tidligere tv-vært og nuværende medlem af EU-parlamentet Morten Løkkegaard som vært ved CSR Awards 2011. Værterne vil føre publikum gennem en aften der byder på en række humoristiske og kunstneriske indslag samt uddelingen af de eftertragtede CeSaR-statuetter.

Sted: torsdag den 29. september kl. 19.00, Alsion, Sønderborg

Den 29. september løber CSR Awards af stablen på Alsion i Sønderborg. Det er det første prisuddelingsshow i verden, der hylder en så bred vifte af områder inden for Corporate Social Responsibility. I alt 12 priser vil denne aften blive uddelt af en række prominente gæster til virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der i særlig grad har udmærket sig inden for dette område.
ProjectZero er sammen med Samsø Energiakademi og Gate 21 nomineret til CSR CLIMATE PARTNERSHIP prisen, som uddeles af SE til partnerskaber med større miljøforskel end hver for sig.

En hyldest til dansk samfundsansvar
CSR Fonden, der står bag CSR Awards, har besluttet sig for at hylde de virksomheder, der har gjort en særlig indsats på CSR-området.

Connie Nielsen og Morten Løkkegaard vil som værtspar guide publikum igennem uddelingen af de 12 eftertragtede CeSaR-statuetter, og aftenen igennem vil to af teaterverdenens sjoveste kvinder, Ditte Hansen og Louise Mieritz, levere skarp satire over den CSR-bølge, der er skyllet ind over Danmark og Europa.
Det store show vil desuden byde på en række kunstneriske indslag bestående af både klassisk musik og hårde beats, en spoken word-performance samt optræden fra Sønderjyllands Pigekor og en række professionelle dansere.

CSR-topmøde i Sønderborg
Hele dagen vil CSR være på dagsordenen. Nogle af verdens største og vigtigste kapaciteter inden for bæredygtighed mødes til årets største konference om CSR, der starter fra tidlig morgen. Verdens virksomheder er pressede men alligevel eksploderer CSR-interessen overalt i verden.
Tidligere vice præsident og Nobel Pris modtager Al Gore er hovedtaler til CSR AWARDS og vil den 29. september sammen med direktører fra internationale virksomheder dele ud af deres erfaringer, og økonomiske muligheder, der ligger i et gennemtænkt CSR-arbejde i Sønderborg.
Konferencen varer fra kl. 9.30-17.30 også på Alsion.

CSR AWARDS er støttet af SE, KPMG, VFSA og Sønderborg Kommune.

Læs mere om de nominerede, samarbejdspartnere nedenfor på www.csrfonden.dk

Cookiepolitik