SKROT dit oliefyr nu og undgå den næste oliekrise


SKROT dit oliefyr nu og undgå den næste oliekrise


Kraftigt stigende priser på olie-, gas og kul er den forventelige konsekvens af kraftigt stigende efterspørgsel efter energi i Kina og Indien. Om kort tid produceres der flere biler til de nye asiatiske markeder og bilerne kræver masser af fossil brændstof. Der er hermed stor risiko for at den globale temperatur stiger mere end de frygtede 2 grader. Klimaet står overfor meget store udfordringer mens verdens regeringer er fokuseret på finanskrisen. Så barske faldt ordene tirsdag den 15. november 2011 fra en ekspert på området, Dr. Fatih Birol, som er cheføkonom i Det Internationale Energiagentur.

Fatih Birol var i Danmark i forbindelse med offentliggørelsen af WORLD Energy Outlook, som årligt tager pulsen på verdens energiforbrug, den langsigtede energisituation samt udledningen af CO2.

I Sønderborg-området har vi stadig knap 2.000 oliefyr som skal skrottes. Med en fjernvarmetilslutning, en varmepumpe eller et biofyr kan varmeregningen allerede nu halveres.

Med Dr. Fatih Birols forventede olieprisstigninger på op til 40%, er der endnu flere penge at spare ved at skrotte oliefyret nu.

På konferencen opfordrede Klima- og Energiminister Martin Lidegaard verdens regeringer til at bruge 3% af landenes bruttonationalprodukt, idet denne beskedne investering vil kunne afværge katastrofen og sikre at der ikke på længere sigt skal investeres langt større beløb.

DONGs Anders Eldrup fremhævede at DONG er global rollemodel for energiproduktion baseret på vindmøller på havet og opfordrede pensionskasserne til mere aktivt at investere i vedvarende energiproduktion.

PR







Cookiepolitik