Hvor langt kører dit hus på literen?


Hvor langt kører dit hus på literen?


Der lyttes og noteres

Når du på et eller andet tidspunkt skal sælge dit hus, kan du godt regne med, at husets energieffektivitet bliver et stærkt salgsargument. Nøjagtig som det er med bilers brændstoføkonomi i dag. Det var et af de opmuntrende budskaber til en trængt byggebranche på bygge- og energimessen i Humlehøjhallen i Sønderborg torsdag den 17. november.

Bygge- og Energimessens altdominerende tema var grønt og energieffektivt byggeri. Temaet var sat af ProjectZero og Sønderborg Kommune, der havde inviteret Sønderborg-områdets håndværkere, rådgivere, entreprenører og arkitekter til en guidet rundvisning i fremtidens krav til nyt byggeri og renovering af eksisterende byggeri.

Væksten i byggebranchen drives i de kommende år af energieffektivt byggeri. Det budskab blev understreget igen og igen på messen. Det nye indkøbscenter i Sønderborg, Borgen, får grønt græs på taget, der skal holde på vandmasserne, når skybruddene kommer. Boligforeningerne renoverer på livet løs for mange millioner kroner og Frank Gehry´s masterplan for havneområdet bliver synlig i 2012, hvor de første grønne bolig- og kontorbyggerier skyder op. Sønderborg Fjernvarme er på vej med en transmissionsledning til Nordborg, der skal skaffe langt flere kunder til fjernvarme, der er CO2-neutral, fordi den er baseret på jordvarme og affaldsforbrænding spædet op med biobrændsler. Gråsten Fjernvarme udbygger nettet og leverer grøn varme baseret på solceller.

Klik her og læs hele pressemeddelelsen

JS



Borgen studeres!



En af deltagerne kom fra Aabenraa, Martin Brink fra Dansk Isolering

Cookiepolitik