Kom til Nordeuropæisk Elbilrally i Sønderborg!

Kom til Nordeuropæisk Elbilrally i Sønderborg!

Lørdag d. 19. marts 2011 kommer Nordeuropæisk Elbilrally til Sønderborg. Fra klokken 10.45 kører op mod 50 elbiler i en specialprøve fra Sønderborg Slot til Alsion hvor der vil være mulighed for at se og ”klappe” elbilerne. Omkring klokken 14.00 vil elbilerne sætte af sted videre i løbet så der er rig mulighed for at se de spændende nye teknologier og lære noget mere om fremtidens transportform.

Det er projekt FURGY og Udviklingsråd Sønderjylland der er medarrangører af rallyet der starter i Aabenraa og via Sønderborg og Flensborg kører til slutningen ved New Energy messen i Husum. I Sønderborg vil borgmester Aase Nyegaard sende bilerne af sted på næste etape og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen vil holde en tale.

ProjectZero hilser elbilrallyet velkommen til Sønderborg og opfordrer alle interesserede til at komme forbi Alsion og blive lidt klimaklogere på elbiler.

CE

Cookiepolitik