House of Science samarbejde ml. Hørup Centralskole og Business College Syd


House of Science samarbejde ml. Hørup Centralskole og Business College Syd

I januar 2011 var 25 handelsgymnasie-elever fra Business College Syd på besøg på Hørup Centralskole i forbindelse med samarbejde i innovation og markedsføring.


Hørup Centralskole havde lavet en udstilling af 19 prototyper, der var resultatet af en uges arbejde med at være innovative og opfinde produkter, hvor solceller skulle indgå.

Handelsgymnasie-eleverne udvalgte 6 produkter, nemlig:

* En swimmingpool, der opvarmes af solceller, der er indsat i dækket til poolen
* En termokande, der kan sikre at væsken holdes kold/varm ved at termokanden indstilles, og kulden/varmen kommer fra solceller på kanden
* Et vækkeur med solceller, så man ikke er afhængig af strøm
* Et transportabel parasol, der via solceller samler strøm til lys etc,
* Et vejanlæg, der anvender solceller til gadebelysning når det bliver mørkt (lygter, lys i vejen etc)
* Et akvarium, der via solceller er selvforsynende med strøm

I perioden fra uge 4 til uge 8 har handelsgymnasie-eleverne arbejdet med at beskrive produktet yderligere, afklare målgruppen til hvert produkt, og ikke mindst udarbejde en flyer/brochure og en reklame til hvert produkt.
Projektet er afsluttet med fællesudstilling, hvor prototyperne sammen med reklamen og flyer vises frem. Udstillingen kan ses på Alsion på det røde gulv foran Koncertsalen.

VB





Cookiepolitik