GODevelopment klar til næste store skridt!


GODevelopment klar til næste store skridt!


Asger Gramkow og Jan Olsen fra GODevelopment

Der er fuld fart på GODevelopment! Den lokale udviklingsvirksomhed har hentet millionstøtte til udvikling og afprøvning af en såkaldt energimembran, en teknologi der kan blive vigtig for fremtidens energisystem.

Bag virksomheden står de sønderborgske ingeniører og iværksættere Jan Olsen og Asger Gramkow som i en årrække har udviklet idéen der bl.a. kan lagre overskydende energi fra vindmøller. I en forhenværende lergrav ved Nybøl Nor påbegyndes snart næste fase i projektet hvor forsøg med en 50 gange 50 meter nedgravet energimembran skal bane vejen for et endnu større pilotanlæg.

Virksomheden modtager støtte fra både Bitten og Mads Clausens Fond, Syd Energi og Energinet.dk, der alle ser potentiale i det spændende projekt.

CE

Cookiepolitik