Sæt fokus på energireduktionerne i din bolig

Sæt fokus på energireduktionerne i din bolig

- vi giver aftensmaden, hvis du vil vide mere om, hvordan du reducerer din el- & varmeregning! Tag børnene med og lad dem få alle tiders oplevelse med at køre segway, imens du bliver opdateret på fremtidens energiudfordringer i boligen.

ENERGIroadshow på Gråsten Landbrugsskole
den 15. juni kl. 18

Energirenovering i egen bolig er blevet moderne, da det er en god investering for pengepungen og klimaet. Flere og flere boligejere efterspørger derfor energivejledning hos fagfolk. Og pengeinstitutterne er bevidste om den nye trend. Flere pengeinstitutter udbyder lån til renovering til en meget lav rente.
Alle boligejere i Sønderborg Kommune har i det seneste halve år haft muligheden for at få gratis energivejledning i egen bolig igennem ZERObolig.

Og der er rift om tilbuddet!

For at give flere boligejere i kommunen muligheden for at rykke egen bolig op i energiklasse, så både varmeregning nedbringes og miljøet skånes, inviterer ZERObolig og Landdistrikterne i Sønderborg alle interesserede til ENERGIroadshow.

Aftenen indledes med ringridning på segway og mulighed for at se og høre om el-bilens egenskaber. Derefter serveres der ringriderpølser og der vises rundt på Gråsten Landbrugsskole, inden roadshowet går i gang.


Der er gratis adgang for alle interesserede. Men tilmelding er nødvendig.

Læs invitationen HER
Tilmelding kan ske HER

LJ

Cookiepolitik