Rift om elbiler og gratis kage


Rift om elbiler og gratis kage

Hvad sker der når sportsstjerner, små smarte elbiler og uddeling af gratis kage kobles sammen?Det resulterer i en helt fin cocktail!


Fredag den 29. april var ProjectZero repræsenteret på Rådhustorvet sammen med TESTenELbil og SE.

Der var stor interesse fra byens borgere, for at testkøre den elbil, som firmaet CHooseEV stillede til rådighed for testkørsel. TESTelbilen stod ikke på noget tidspunkt stille i løbet af de 4 timer standen var åben. Og tilbagemeldingerne fra de mange bilister der fik muligheden for at afprøve bilen var positive.

"Jeg måtte råbe ud af vinduet for at få folk til at flytte sig, for bilen siger jo ikke en lyd" udbrød Axel Johnsen, Gråsten, efter sit livs første køretur i en elbil.



SE oplyste standens besøgende om mulighederne for at spare på energien i eget hjem. Og ishockeyspillerne Christoffer Kjærgaard og Steffen Frank fra SønderjyskE trak det helt unge publikum til, da der blev uddelt autografer og trukket vindere af konkurrencen om at vinde ishockeytrøjer og halstørklæder.

Men ingen skulle gå sultne forbi teltet, der blev uddelt ProjectZerokage og kaffe til alle der havde brug for at varme sig i eftermiddagens stride blæst.

Rigtig mange deltog i ProjectZeros konkurrence.

Vinderne er nu udtrukket!

Tillykke til Tine Gladys Zacho, Jutta Feddersen og Paul Kulmbak, der alle modtager et ENERGI meter til at holde styr på energiforbruget derhjemme.


LJ







Forventningen er høj ved udtrækkelsen af konkurrencevindere

Cookiepolitik