Mange energiteknologiske resultater i 2010

Mange energiteknologiske resultater i 2010

Verdens første fabrik, der kan fremstille 2. generations bioethanol af halm. Elbiler, der kan køre 600 km, inden de skal oplades. Halvering af prisen på brændselscelleanlæg. Og nomineringer til opfinder- og innovationspriser.

Det er nogle af resultaterne af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram som du kan læse om iprogrammets årsberetning for 2010 som bestyrelsen netop har udgivet.

Her kan du læse om de 73 nye energiteknologiske projekter, der blev sat i gang i 2010 for i alt 402 millioner kr. Du kan desuden læse om resultaterne af 38 projekter, der indtil nu er afsluttet.

Årsberetningen beskriver programmets aktiviteter og projekter indenfor hovedområderne: bioenergi, brint og brændselsceller, effektiv energianvendelse, solenergi og vindkraft.

EUDP har desuden udgivet en pjece, der beskriver en række eksempler på typiske projekter. Her kan du bl.a. læse om enzymer, der sorterer affald og om et nyt LED-lys til gartnerier, der giver sundere planter. Du kan læse om intelligente ladestandere til elbiler og om danske brændselsceller, der er på vej til et internationalt gennembrud.

Nyheden er hentet fra energistyrelsens nyhedsbrev, hent pjecen og læs mere her.

Cookiepolitik