En grænseoverskridende tur i elbiler

En grænseoverskridende tur i elbiler

TOUR DE FLENS

Elbiler er en vigtig faktor for CO2-reduktionen. ProjectZero, Artefact GmbH, Klimapakt og Sønderborg2017 inviterer til elbil-arrangement lidt ud over det sædvanlige og lige over grænsen! - med både dansk og tysk deltagelse lørdag den 18. juni kl. 10. Alle er velkomne til at deltage i løbet, det kræver dog at turen sker i en elbil.

Turen starter lørdag 18. juni kl. 10 på Rønhave Plads i Sønderborg og slutter samme dag kl. 17 i Glücksburg

Denne lørdag slår vi et slag for elbiler, for at få udbredt kendskabet til, hvad en elbil kan, og hvordan sådan én ser ud. En lydløs køretur i vidt forskellige elbiler rundt om Flensborg Fjord med inspirerende, historiske stop undervejs. Vi blander kultur med klima og vil på turen forsøge at definere begrebet KLIMAKULTUR

Formand for Sønderborg Kommunes Seniorudvalg, Jesper Rosanes, sætter sig i hjemmeplejens sted og tager turen fra Sønderborg til Glücksburg i en kommunal elbil. Går den mon i stå? Hvor langt kan bilen køre på en opladning strøm?

Formand for kultur- og erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune, Stephan Kleinschmidt, tager den lydløse tur til Glücksburg med Flensborgs viceborgmester Henning Brüggemann som co-driver. De jagter definitionen på begrebet klimakultur.

I øjeblikket kører ti testpiloter rundt i elbiler på vejene i hele Sønderborg-området, kun med det formål at finde frem til bilens gode egenskaber og eventuelle dårlige sider. Testpiloterne deltager i TOUR de FLENS og konkurrerer internt om hvem der kan køre turen og bruge mindst "brændstof".

Undervejs på turen til Glücksburg vil der være forskellige STOP, første stop er på Benniksgaard kl. 10.50, hvor hotelejer Mads Friis indvier deltagerne i områdets interessante historie. På Nordertor i Flensburg vil KLIMApakt Flensburg stå for modtagelsen af delegationen af elbiler. Turen ender hos ARTEfact i Glücksburg, hvor der er mulighed for at lade bilerne op og vi sørger for et festligt måltid til alle deltagere.

Har du et el-drevet køretøj og lyst til at deltage i arrangementet, er du hjertelig velkommen. Tilmeld dig til louise.johnsen@projectzero.dk senest den 15. juni 2011



KLIMApakt er Region Flensburgs vision sænke områdes CO2-udslip og blive CO2-neutral inden 2050
www.klimapakt-flensburg.de



Centrum for bæredygtig udvikling i Glücksburg, med infotainment omkring kul, sol, vind og vand.

www.artefact.de



Kandidat til europæisk kulturhovedstad i 2017.

www.sonderborg2017.dk

Cookiepolitik