ProjectZero inspirerer fortsat studerende

ProjectZero inspirerer fortsat studerende

Inddragelse af studerende og forskere er en vigtig del af ProjectZero visionen om et CO2-neutralt Sønderborg-område senest i 2029. Samarbejdet med Sønderborg-områdets mange uddannelsesinstitutioner, forskere og individuelle studerende sikrer forankringen af visionen blandt en stor del af kommunens borgere, og er med til at danne grundlag for visionen om mange nye grønne jobs.

ProjectZero er involveret i mange forskningsaktiviteter, blandt andet det fælles nordiske forskningscenter NORD-star og det regionale SUNRISE PV projekt, men også individuelle studerende har vist stor interesse for at skrive opgaver og projekt for og om ProjectZero.

Topkarakter for speciale med ZEROcompanies

Seneste eksempel er Jakob Mehryar, civilingeniør i Innovation and Business fra Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet. Jakobs netop overståede speciale omhandlede virksomheders miljø strategier og effekten af offentlige-private-partnerskaber (OPP) på disse strategier. Naturligvis faldt valget på ProjectZero, et offentligt-privat-partnerskab med blandt andet Sønderborg Kommune, SE og Bitten og Mads Clausen Fonden som hovedaktører.

Som case-study valgte Jakob at skrive om ZEROcompanies med fokus på virksomhederne

Linak A/S og Servodan A/S

I specialet konkluderes blandt andet, at samarbejdet mellem ProjectZero og virksomhederne i ZEROcompany programmet har været til gensidig fordel og har hjulpet virksomhederne væsentligt samtidig med at det har forbedret deres påvirkning af miljøet og styrket forretningen.

Jakob Mehryar bestod sit studie med topkarakter og ProjectZero ser frem til flere spændende projekter i samarbejde med studerende og forskere.

CE





Cookiepolitik