Få græs på taget med fradrag

Få græs på taget med fradrag

Tænk at få grøn bevoksning på taget, få førstesalen isoleret eller få en faskine, der kan lede regnvandet ned til grundvandet - alt sammen med skattefradrag på udgifter til arbejdslønnen.

Energistyrelsen har regnet på, hvad BoligJobordningen betyder for en familie på to voksne i et parcelhus på 130 kvadratmeter.

Hvis familien får hulmursisoleret med fradag, så går der kun seks år, før den begynder at tjene på sin investering i stedet for de otte år, der skulle til, før ordningen blev indført.

Hvis familien i stedet vælger at få udskiftet alle vinder og døre med fradrag, så tjener familien penge på investeringen efter ni år i stedet for ti.

- En meget stor del af vores samlede energiforbrug sker i boligerne, så hvis vi skal have energiforbruget markant ned, er det nødvendigt med en indsats her. Ordningen giver mulighed for at få lavet bedre isolering, få opsat solceller, udskiftet vinduer osv. til en billigere pris end tidligere. Alt sammen noget, der vil reducere energiforbruget, til gavn for både samfund og husejer, siger klima- og energiminister Lykke Friis.

Eksempler på grønne og klimavenlige forbedringer med fradrag

  • Nedgravning af faskiner i haven
  • Installation af solfangere og solceller
  • Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag, for eksempel grønt tag, tagrender og afløb
  • Isolering af ydervægge fornyelse
  • Etablering af dræn

Den nye jobordning kort fortalt

  • Skattefradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet - både ude og inde
  • Skattefradraget svarer til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften
  • gælder for personer fyldt 18 år og kan maksimalt udgøre 15.000 kr. årligt pr. person
  • Gælder fra 1. juni 2011 til og med 2013.

Klima-og energiministeriet
LJ

LÆS MERE OM FRADRAGET



Cookiepolitik